Peanutbutter Pusheren


Hjemmelavet peanutbutter fra dansk produktion i Aarhus

VORES VÆRDIER


Frisk, dansk og hjemmelavet

FRISKLAVET


Vi bestræber os på, at du som kunde får så frisk og ensartet peanutbutter som muligt - uden et stort lag olie i toppen og tør nøddemasse i bunden.


Derfor producerer vi ofte, men forholdsvist små mængder af gangen.


Det betyder, at du altid er sikret en så frisk og ensartet peanutbutter, som overhovedet muligt!

DANSK PRODUKTION


Sammen med vores leverandør af højkvalitets- jordnødder udvælger vi den helt rette ristetid, som afgør den gyldne farve og gode smag på vores peanutbutter.
I vores egen produktion maler vi nødderne til peanutbutter, hælder det på bøtter og sætter hver enkelt label på i hånden. Vi er altså med hele vejen og kvalitetssikrer selv bøtte efter bøtte.


HJEMMELAVET


Vi er en lille virksomhed med store ambitioner og en kæmpe kærlighed til peanutbutter, som vi gerne vil dele med alle!

Vi har vores egen lille produktion i det sydvestlige Aarhus, hvor vi selv laver vores peanutbutter.


Vores produktion er selvfølgelig godkendt af fødevarestyrelsen. Du finder link til vores smileyrapporter i bunden af hjemmesiden.


Peanutbutter Pusherens historie

Idéen til Peanutbutter Pusheren startede for alvor op under corona lockdown i foråret 2020.


Christian E. Jensen (Ejer og stifter) lavede hjemmelavet peanutbutter på sin mors foodprocessor til eget brug og til sine nærmeste venner og familie. Efterspørgslen steg over tid, og han blev derfor den lokale fyr, som man gik til, hvis man manglede peanutbutter. Her opstod navnet "Peanutbutter Pusheren".


Efterspørgslen steg til sidst så meget, at Christian valgte at investere i en maskine, som langt mere effektivt kunne kværne nødderne, end den gamle foodprocessor kunne. Dette viste sig for alvor, at være første skridt på vejen mod at starte en virksomhed, for produktet blev bedre end først forventet på den nye maskine.


Sommeren 2020 blev sammen med kæresten og medstifter, Helena, brugt på produktudvikling og feedback fra det omkringliggende netværk. Vi ville finde frem til den perfekte kombination af nøddernes oprindelse, konsistens, saltniveau og ikke mindst ristetiden på de lækre jordnødder, som er særligt afgørende for smagen. 


Resultatet blev til den absolut bedste peanutbutter, vi kender til. Det ønsker vi at dele med alle, og startede derfor virksomheden op i oktober 2020.


Virksomheden var i de første 2 år beliggende i Højbjerg i parrets 3 værelses lejlighed, men er i dag flyttet til Årslev, vest for Århus, med sin egen produktion og lager.

Hvem er Peanutbutter Pusheren?

Manden bag Peanutbutter Pusheren

Stifter og ejer, Christian Emil Errboe Jensen, står i dag for al drift, produktion og udvikling af virksomheden. Christian Emil er 26 år gammel, uddannet Personlig Træner og afslutter ydermere Finanøkonom uddannelsen i 2024. Peanutbutter Pusheren er 1. prioritet, og det er her størstedelen af hans tid benyttes.


Christian har stor passion for produktionen og at skabe den lækreste peanutbutter på markedet.

Christian Emil Errboe Jensen